Til minde om Ritt Bjerregaard

Ritt er død. Med hende er en stor politiker, men også en stor æbleekspert og økologisk ildsjæl gået bort.

Her på Bjerregaarden skylder vi hende meget, for det var Ritt Bjerregaard, der grundlagde æbleplantagen med dens enorme sortsrigdom, skønhed og biodiversitet.

Hun havde stor passion for æbler, økologi og biodiversitet og sammen skabte Ritt og hendes mand, Søren Mørch, Danmarks første økologiske æbleplantage som et økologisk eksperiment i samarbejde med Århus universitet.

De udvalgte et hav af forskellige sorter for at se, hvad der kunne klare sig uden alle de sprøjtemidler, man brugte dengang.

Ritt insisterede på at bruge ingenting. Heller ikke svovl eller de økologisk godkendte midler. Resultatet er en æbleplantage med 60-80 forskellige sorter og en enorm biodiversitet i området.

Ritt var utrolig passioneret omkring sine æbler. Hun skrev også bogen ”Mine æbler” om gården og hendes store æbleprojekt. Hendes passion aftog aldrig og hun var på besøg på Bjerregaarden flere gange. Det var altid hyggeligt og meget lærerigt.

Vi gik tur i plantagen, i arboretet med sjældne træer og i den magisk smukke valnøddeskov, hvor også cideræblerne står. Vi spurgte og spurgte, og Ritt fortalte og forklarede. Vi løb nærmest bagefter hende med notesblokken og skriblede som gale, for at få det hele med.

Hun fortalte om de forskellige sorter æbler og kunne sågar identificere flere slags, selvom de stod uden blade og æbler. Hun udpegede den store ring af lindetræer, ”hvori hun skulle sidde og drikke whisky, når hun blev gammel” og hun fortalte om den lille hvide bro, som hun og Søren havde forestillet sig over en af søerne.

Det blev ikke til mange besøg, men de var vigtige. Både for os, men nok også for Ritt. Hun skrev altid bagefter og fortalte hvor glad hun var for at komme på besøg og se, hvordan vi trivedes og videreførte gård og plantage i den ånd det blev grundlagt; med stor respekt og omtanke for økologi, biodiversitet og bæredygtighed. Hun holdt af vores cider – især den, der er lavet på hendes yndlingsæble ”Lord Lambourne”, der som hun skrev ”er et sjældent æble, man ikke ser så tit”.

Tak for de gode snakke, Ritt. Tak for din passion og din viden. Vi vil passe godt på din arv. Både din omtanke og passion for økologi og biodiversitet, på modertræet til ”Ritt Bjerregaard-æblet”, der står i køkkenhaven og på den kasse fuld af breve og markplaner, der står i kontoret. Men fremfor alt skal vi nok passe godt på ”Dine æbler”.

Hvil i fred